top of page

Bagsidetekst Lizzie Lane Verden i brand (Tobakspigerne 3)

Forside:

Lizzie Lane

Tobakspigerne

Verden i brand

Bagside:

Når krigen raser, må alle hjælpe til …

Bristol, 1941

Krigens mørke skyer samler sig over både hjemland og fjerne horisonter, og tobakspigerne ved, at deres land har brug for dem. Fast besluttede på at gøre deres pligt for konge og fædreland, melder Maisie Miles og Bridget Milligan sig som frivillige ambulancechauffører – midt i et England plaget af sirener, bomber og daglige farer.

Mens luftalarmerne hyler, kæmper Maisie ikke kun mod krigens kaos, men også med tre nye unge medarbejdere, hvoraf den ene udfordrer hendes tålmodighed til bristepunktet.

For Bridget bliver krigen en kamp på to fronter: familiens strenge forventninger står i skarp kontrast til hendes følelser for den karismatiske amerikanske tobaksarving Lyndon O’Neill III – manden, hun ikke kan glemme.

Langt derfra har Phyllis Harvey sluttet sig til WAAF og sendt sig selv ud i verden i håbet om at lægge sin fortid bag sig. Hendes breve hjem fortæller om sol og hav, men sandheden er langt mørkere. På Malta dominerer sult og den evige frygt for, at næste dag aldrig kommer.

Mens krigen strammer sit greb, står tobakspigerne over for deres hidtil største prøvelser. Intet er længere sikkert, og fremtiden er pludselig et sted, man næsten ikke tør drømme om.

Verden i brand er tredje bind ud af seks.

Bagflap: citat

‘Hallo,’ råbte hun, og hendes stemme forsvandt ned i hullet sammen med lyset fra lommelygten.

Den sære gryntende lyd var der igen – et sted til højre for hende.

Først så hun kun et virvar af ting. Mest fremtrædende var en stor støbejernskamin fra victoriansk tid. Hun holdt hånden stille, mens blikket fulgte lyset fra lommelygten. Et lille gisp undslap hendes strube. Det så ud, som om et gasrør havde løsnet sig fra de beslag, der havde holdt det fast på væggen. Nu var der ikke noget, der holdt det; hele røret svingede frem og tilbage og stødte mod kaminhylden.

Hun valgte at tro på, at de ikke alle var døde, og mindede sig selv om den gryntende, snøftende lyd, hun havde hørt.

Fast besluttet på, at nogen skulle komme ud af dette i live, forsøgte hun igen at finde nogen – hvem som helst – der kunne have overlevet.

Forflap:

Om Lizzie Lane

Lizzie Lane er forfatter til over halvtreds bøger, hvoraf flere har været bestsellere. Hun er født og opvokset i Bristol, hvor mange af hendes familiemed­lemmer arbejdede på cigaret-og cigarfabrikkerne.

Denne familiære baggrund har været inspiration til roman-serien Tobakspigerne.

Verden i brand

199,95 kr.Pris
    bottom of page